• Udtalelse

Havertz-kollega har gode nyheder til Chelsea

Havertz, Chelsea
Getty Images
Annonce

Ifølge den brasilianske holdkammerat Wendell drømmer Kai Hazertz om at komme til England og spille i Premier League

Kai Havertz har været en af Bundesligaens helt store profiler i denne sæson, og med sine bare 21 år på bagen, er det ikke underligt, at flere af de største klubber i verden udviser interesse.

En klub der nævnes igen og igen er Premier League-klubben Chelsea, hvor klubejer Roman Abramovic angiveligt ønsker at hente Havertz som makker til Timo Werner, som The Blues allerede har hentet.

Nu får London-klubben lidt af et boost, da Havertz’ holdkammerat Wendell har udtalt, at Havertz drømmer om Premier League.

“Han (Kai Havertz, red) vil lære meget, hvis han tager til Premier League. Jeg tror, at han drømmer om at spille der. Hvis han beslutter at tage til England, er jeg sikker på, at han bliver en kæmpe succes,” siger Wendell til Yellow and Green Football.

Havertz har scoret 12 mål og leveret 6 oplæg i 30 Bundesliga-kampe for Leverkusen i denne sæson.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.