Hazard roser ung landsmand til skyerne efter sejr

Chelseas belgiske stjerne Eden Hazard tipper sin unge landsmand Youri Tielemans til at blive en verdensklassespiller i fremtiden

Belgien tog torsdag aften en sejr på 3-1 over Rusland i deres første kamp i EM-kvalifikationen.

Den altoverskyggende stjerne Eden Hazard scorede to af målene, mens Leicesters midtbanespiller Youri Tielemans også kom på måltavlen.

Og netop Tielemans ser Hazard et stort lys i.

“Stor ros til ham (Tielemans, red.). Han bliver en stor fodboldspiller,” lyder de rosende ord fra Hazard ifølge Goal.

Chelsea-stjernen fortæller desuden, at han er meget tilfreds med sejren over Rusland og holdets generelle præstation.

Hazard misser Real Madrid-debut: Ude med uheldig skade

Eden Hazard var klar til at få sin længe ventede debut for Real Madrid, men en lårskade holder nu belgieren ude i de næste uger

“Jeg nyder denne sejr, hvor jeg scorede to mål. Det gik godt. Efter vores sidste kamp, den mod Schweiz (Belgien tabte 2-5 i Nations League, red.), var vi nødt til at modbevise vores kritikere,” siger han og tilføjer:

“Vi var ikke altid gode i dag, men vi har skabt muligheder og gjort vores arbejde.”

Tielemans var ligeledes en glad mand efter sejren over Rusland.

“Jeg er meget glad for mit mål. Jeg er glad for sejren. Det var en svær kamp, men vi gjorde det godt. Med vores kvaliteter skal vi forsøge at vinde alle kampe. For at gøre det skal vi spille med fuld koncentration, og det gjorde vi,” slår han fast.

Belgiens næste kamp er en udekamp mod Cypern i EM-kvalifikationen. Kampen spilles søndag.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her