Hedlund om Wilczek-fravær: Så må vi andre lave mål

Brondby IF vs OB Odense - Danish Superliga

Brøndbys Simon Hedlund medgiver, at Kamil Wilczeks fravær er ærgerligt, men han slår samtidig fast, at holdets andre spillere må tage over i nødens stund

For anden kamp i træk må Brøndby undvære Kamil Wilczek, når de blågule tager imod Esbjerg i Superligaen.

Det skyldes, at polakken modtog et direkte rødt kort i forrige kamp mod Randers FC, hvilket som altid betyder to spilledages karantæne.

Selvom topscorerens fravær er en streg i regningen, er hans angrebsmakker Simon Hedlund ikke synderligt bekymret.

Dominik Kaiser

CV om Kaisers kontraktsituation: Vi må kigge på det fulde billede

Carsten V. Jensen og Brøndby vil gå langt for at forlænge med Dominik Kaiser, men han understreger, at man også skal sikre, at resten af truppen bliver konkurrencedygtig

“Kamil er en fantastisk fodboldspiller – han laver jo mål på alt. Men nu må vi andre steppe op og lave de mål, der skal til. Vi skal vise, at vi også er gode fodboldspillere. Det er klart, at det ikke er fedt at mangle en topscorer, men så må vi andre score målene,” udtaler han til klubbens hjemmeside.

Hedlund fortæller desuden, at formationsskiftet fra 4-3-3 til 3-5-2 har gavnet ham personligt, da han i egen optik er bedre som frontangriber.

“Jeg trives helt bedst i angrebet, og jeg kan mærke, at formen er begyndt at komme, og så er det fedt, at pointene også følger med. Jeg gør alt, hvad jeg kan for holdet, og når jeg kommer ind i feltet, kan jeg nemmere lave mål og assists. Så jeg trives helt klart bedst som angriber, så enkelt er det,” slår han fast.

Opgøret mellem Brøndby og Esbjerg sparkes i gang søndag eftermiddag klokken 16.00. Du kan læse vores optakt til kampen her. 

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her