• Nyhed

Heja Sverige! Nordiske naboer lever efter sejr i Tyrkiet

Annonce

Sverige havde kniven for struben, men det lykkedes at revanchere nederlaget til Tyrkiet og vinde ude

Sverige var slemt på hælene i Nations League B gruppe 2, da de her til aften mødte Tyrkiet ude.

Man var pisket til sejr for at kunne afgøre egen skæbne, og det kom da også i stand, da veteranen Andreas Granqvist endnu en gang gik forrest og sikrede de blågule naboer en 1-0 på et straffespark med 20 minutter igen.

Dermed rykker Tyrkiet ned, mens Sverige og Rusland nu skal spille gruppefinale tirsdag.

I Nations League D gruppe 3 er alt stadig åbent inden sidste runde.

I dag vandt Aserbajdsjan 2-0 over Færøerne, mens Kosovo slog Malta med hele 5-0 ude.

Kosovo har 11 point, Aserbajdsjan ni, Færøerne fire og Malta to point inden sidste runde på tirsdag, hvor de to førstnævnte spiller om gruppesejren, mens de to sidstnævnte spiller om at undgå nedrykning i to finalekampe.

Loading