• Nyhed

Henry fyret i Monaco – Henter gammel kending ind

Annonce

Den franske klub har nu bekræftet, at de har fyret den tidligere franske landsholdsangriber til fordel for deres forhenværende træner Jardim

I går kom det frem, at Monaco havde valgt at suspendere Thierry Henry som træner, indtil man fandt ud af, hvad man ville gøre. Det endte så her til aften, da klubben har meddelt, at de har valgt at fyre den tidligere Arsenal-spiller.

I stedet har de hentet den tidligere træner Leonardo Jardim ind igen. Det sker blot tre måneder efter, han blev fyret fra samme position. Det skriver klubben på sin hjemmeside. Her fortæller klubben også, at de var for hurtige til at sende Jardim på porten.

“Vores klub går i gennem den svær periode lige nu, og jeg må indrømme, at jeg står med ansvaret for det. Vi anerkender, at vi solgte for mange vigtige spillere i sommerens transfervindue, og af beslutningen af fyre Leonardo Jardim var taget for hurtigt,” siger Vadim Vasiley, klubbens vicepræsident.

Jardim overtager tøjlerne for klubben igen på søndag.