Hobro-profil: Jeg er i min bedste form

Jesper Bøge har i dette efterår følt sig i karrierens bedste form

Hobro har haft en fremragende efterårssæon, hvor de har imponeret en del med deres nuværende placering. Mange har haft fokus på målslugeren, Pål Kirkevold, men også forsvarsspilleren Jesper Bøge har spillet en kanon efterårssæson.

Hovedpersonen selv føler sig i en god forfatning, og vurderer sig selv til, at være i sit livs form.

– Jeg har da spillet et rigtig godt efterår, og jeg er tilfreds med de præstationer, jeg har leveret. Så man kan vel godt sige, jeg er i den bedste form, jeg har været, siger Bøge til bold.dk.

Hobro giver genvalg til alle favoritdræberne

Hobro slog i sidste weekend FC København på udebane, og cheftræner Peter Sørensen har givet genvalg til samtlige 18 spillere til søndagens kamp mod SønderjyskE

Jesper Bøge peger på flere ting, som har været årsag til det gode efterår, og påpeger blandt andet relationerne på holdet som en stor faktor.

– Det er svært at pege på én årsag til, at det går så godt. Vi har nogle sindssygt dygtige spillere, og det er et godt mix af spillere. Vores trænerteam har også været gode til at sætte os op til kamp. Relationerne mellem spillerne har været rigtig gode, og mange af os har spillet sammen i en del år, så det er fedt at se, at det bærer frugt, siger Bøge.

Hobro IKs næste opgave er på søndag, hvor de møder OB i Alka Superligaen.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her