Hobro-profil om nedrykningsspillet: Vi er gode nok

Jesper Bøge tror på overlevelse i Alka Superligaen, selvom de er kommet i den svære nedrykningspulje

Hobro tabte søndag aften til Brøndby IF, og de kom dermed ikke med i top seks. Hobro spillede ellers en god kamp mod hjemmeholdet, men Brøndby viste klassen til sidst, hvor Jan Kliment afgjorde sagerne. De tabte point ærgrer Jesper Bøge, som føler, at Hobro spillede en fin kamp.

“Det er aldrig rart at tabe. Jeg synes, vi kommer herover og giver Brøndby kamp til stregen. Vi løser tingene fint og får spillet os ud af presset. Vi kommer til en masse store chancer via omstillinger, så vi leverer en stor indsats. Det er bare ærgerligt, at det ikke gav et point”, fortæller han til klubbens hjemmeside. 

Hobros to lynscoringer var nok til at sænke FC København

Efter 13 minutters spil førte Hobro 2-0, og på trods af et tungt pres til sidst lykkedes det ikke FC København at komme tilbage og få point 

Den står derfor på nedrykningsspillet efter landsholdspausen, og med OB og SønderjyskEs nederlag, skal det foregå i den svære pulje. Der er nemlig kun fire point ned til nedrykningstregen i Hobros pulje, men Jesper Bøge tror på, at de er gode nok til at overleve i Superligaen.

“Det er selvfølgelig den svære pulje, vi er kommet i, hvor der ikke er så mange point ned til stregen. Det er nu sådan, det engang er. Vi tror på, at vi er gode nok og bedre end de andre til, at vi nok skal blive oppe, slår han fast.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her