Hobro-profil: Vi skal lukke ned for Nordsjællands offensiv

Hobro-spilleren Jesper Bøge har stor respekt for FC Nordsjællands unge mandskab, og han fortæller, at Hobro skal have ekstra fokus på deres offensive kvaliteter

FC Nordsjællands forvandling gennem de sidste mange år har været ganske imponerende. Det store fokus på talentudviklingen har altid været der, og nu er Superliga-mandskabet for alvor begyndt at kunne høste frugterne af det.

De er med afstand den trup med den laveste gennemsnitsalder i Superligaen, og cheftræner Kasper Hjulmand har været rigtig god til at implementere de unge spillere på sit hold.

Det er noget, man har lagt mærke til i Hobro. Forsvarsspilleren Jesper Bøge lader sig bestemt heller ikke narre af, at alderen er så lav hos søndagens modstandere.

Hobro giver genvalg til alle favoritdræberne

Hobro slog i sidste weekend FC København på udebane, og cheftræner Peter Sørensen har givet genvalg til samtlige 18 spillere til søndagens kamp mod SønderjyskE

“Det er fire sindssyge hurtige spillere, de har oppe foran. Så hvis vi kan holde dem lidt nede i kampen, så ser jeg, at der er gode muligheder. Det er jo Amon på venstre, Skov på højre, Donyoh helt oppe foran, og så ligger Kudus lidt bagved. De har vel en gennemsnitsalder på 14 år, eller et eller andet. Men de har bevist, at de virkelig er helstøbte Superliga-spillere i hvert fald, og de kan jo skabe sindssygt mange chancer selv bare de fire der. Så hvis ikke vi får lukket dem ordenligt ned, så bliver det en lang dag,” siger Bøge til klubbens hjemmeside. 

Opgøret mellem Hobro og FC Nordsjælland spilles søndag klokken 12.00. Du kan læse en optakt til opgøret lige her. 

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her