• Udtalelse

Hobro-stjerne forklarer skifte: Gør det hele for familien

Emmanuel Sabbi, Hobro
Getty Images
Annonce

Emmanuel Sabbi forlader efter sæsonen Hobro IK til fordel for OB, og det er alt sammen for at give familien et bedre liv

Allerede i vinter stod det klart, at Emmanuel Sabbi efter indeværende sæson skifter til Superliga-kollegaerne fra OB.

Og det er ikke blot et stort sportsligt skifte for Sabbi, men også økonomisk er det noget, Hobro-profilen har kæmpet for hele livet.

I OB står amerikaneren nemlig til en gedigen lønstigning, og det er noget, der motiverer en spiller, der har kæmpet sig vej fra fattigdom til et gennembrud i professionel fodbold.

I et interview til Politiken fortæller Sabbi om en hård barndom, der startede i italienske Vicenza, inden familien flyttede til Colombus i USA, hvor moren gik hjemme, mens faren måtte passe tre jobs for at få livet til at hænge sammen.

Nu arbejder Sabbi for at betale forældrenes opofrelse tilbage, og det giver et skifte til Fyn bedre muligheder for.

“Min familie havde ikke så mange penge, så vi har altid arbejdet hårdt. Min far har ikke haft et liv i omkring 20 år, fordi han har skullet sørge for os. Den byrde har jeg altid ønsket at finde en måde at overtage, så han kan slappe af,” siger Sabbi.

Kantspilleren fortæller desuden, at flere barndomsvenner ikke havde samme held til at slippe ud af de hårde kår i Colombus’ ghettomiljø, og at fodbolden har reddet ham fra samme skæbne.

Sabbis sidste mission i Hobro bliver at redde klubben fra nedrykning, hvilket afgøres over to kampe mod Lyngby. Den første spilles i aften.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.