• Nyhed

Hobro-træner om FCK-program: Under al kritik

Peter Sørensen, Hobro IK
Getty Images
Annonce

Der har været meget snak om FC Københavns kampprogram, og nu melder Hobro-træner Peter Sørensen sig ind i debatten

Der er delte meninger, om hvorvidt kampprogrammet bedre skal tilpasses for at give de Europa-aktuelle danske klubber de bedst mulige forudsætninger.

Her har snakken ofte faldet på FC København, der i øjeblikket mærker presset af vigtige kampe i både weekend og midtuge.

Københavnerne går ind i den afgørende fase af Europa League-gruppespillet, hvor man ligger etter med to kampe tilbage.

I ligaen er der også pres på, da man i weekenden tabte topkampen mod FC Midtjylland med hele 1-4. Samtidig har FCK også en snart forestående kamp mod Brøndby.

Nu får de danske mestre opbakning fra en uventet kant. Hobro-træner Peter Sørensen synes nemlig ikke, der er optimale forhold for Superliga-kollegaerne.

 

“Jeg synes simpelthen, det er under al kritik, at FC København skal møde sine to nærmeste konkurrenter i form af FC Midtjylland og Brøndby på det her tidspunkt af sæsonen. Det er FCK, der repræsenterer Danmark i international sammenhæng, og så synes jeg, der er dårlig planlægning, at man byder dem de sværeste og mest afgørende kampe midt i den periode,” siger Sørensen til Tipsbladet.

Hobro-chefen uddyber dog, at FCK bør kunne klare det hårde program, men at det godt kan planlægges mere hensigtsmæssigt.

FC København møder netop Hobro i næste Superliga-runde.

Loading