• Kamp

Højdepunkter: Manchester United skuffer…og går på tredjepladsen

Getty Images
Annonce

Manchester United formåede ikke at slå West Ham på hjemmebane, men måtte nøjes med 1-1. Dermed er alt stadig åbent før sidste spillerunde

Der var ikke plads til fejltagelser for Manchester United i Premier Leagues tætte topstrid, da West Ham besøgte Old Trafford onsdag aften. En sejr ville kunne sende The Red Devils op på tredjepladsen og give dem et ideelt udgangspunkt inden sidste spillerundes gyser mod Leicester på søndag.

Paul Pogba gjorde dog den mission svær, da han i første halvlegs sidste minut blokerede et hårdt frispark fra Declan Rice med hænderne. Det betød et straffespark, som Michail Antonio sikkert eksekverede.

Men Manchester United har en superstjerne i svøb i form af Mason Greenwood. Efter fremragende småspil mellem Pogba, Anthony Martial og Greenwood selv, kunne teenageren på karakteristisk vis banke udligningen i kassen bare fem minutter inde i anden halvleg.

Så var der lagt op til en United-sejr, men de røde spillere så trætte ud. West Ham formåede at holde overraskende godt stand, og derfor endte kampen også 1-1. Det resultat betyder, at Manchester United går op på tredjepladsen, men stadig skal have minimum uafgjort mod Leicester i sidste runde.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.