• Nyhed

Hoffenheim-træner vil se mere fra Robert Skov

Robert Skov, Danmark
Getty Images
Annonce

Hoffenheims cheftræner Alfred Schreuder er fint tilfreds med Robert Skovs debut for klubben – men så alligevel ikke helt

Robert Skov var den helt store profil for FC København i sidste sæson, så det var næsten uundgåeligt, at den giftige kantspiller skulle prøve sig af i udlandet denne sæson.

Det blev Bundesliga-klubben Hoffenheim, der løb med Skovs underskrift, og lørdag fik danskeren debut.

Det blev til et 0-1-nederlag til Eintracht Frankfurt, men træner Alfred Schreuder er alligevel udmærket tilfreds med præstationen. Der er dog én ting, som skal forbedres hos Robert Skov.

“I forhold til Robert kunne man se, at tempoet er anderledes i Bundesligaen end i Danmark, men i princippet er jeg tilfreds med hans præstation. Det var en skam, at han ikke scorede på den store chance. Med den venstre fod, han har, plejer det at være et sikkert mål,” siger Schreuder til Kicker.

Robert Skov får en ny chance for at imponere, når Hoffenheim møder Werder Bremen hjemme på lørdag.

Loading