• Reaktion

Holdkammerat om målhelten Mané: Hvilken spiller!

Sadio Mané
Getty Images
Annonce

Sadio Mané skaffede Liverpool en smal sejr ude mod Norwich, og Joe Gomez kan ikke få armene ned over holdkammeraten

Det holdt hårdt for Liverpool lørdag aften, da de besøgte bundproppen Norwich. Men indskifteren Sadio Mané skaffede alligevel The Reds 17. Premier League-sejr på stribe, da han på fornem vis bragede bolden i nettet i kampens slutfase.

Senegaleseren har på det seneste siddet ude med en skade, men fejrede altså sit comeback med manér. Og holdkammeraten Joe Gomez er stærkt begejstret over den offensive stjerne.

“Hvilken spiller. Han giver os et selvtillidsboost, når han kommer på banen, og psykologisk er det ikke rart for det andet hold,” udtaler englænderen ifølge Sky Sports.

“Han er fantastisk vigtig, og han er dukket op for os i så mange vigtige øjeblikke i år, og nu har han gjort det igen.”

“Alle de forskellige måder og alle de forskellige mål viser hans kvaliteter, og vi var heldige, at han kunne komme ind fra bænken, men det var selvfølgelig på grund af hans skade,” tilføjer Gomez.

Sadio Mané ventes at starte inde, når Liverpool tirsdag gæster Atlético Madrid i den første af to Champions League-ottendedelsfinaler.