• Udtalelse

Holdkammerat: Ronaldo åben for Real-retur

Cristiano Ronaldo, Juventus
Getty Images
Annonce

Den portugisiske landsholdsmakker, José Fonte, ville ikke blive overrasket, hvis Cristiano Ronaldo tager tilbage til Real Madrid denne sommer

For knap to år siden sluttede en æra, da Cristiano Ronaldo sagde farvel til Real Madrid efter ni år i klubben.

Verdensstjernen fortsatte i Juventus, men tiden hos ‘Den Gamle Dame’ kan måske allerede være forbi, da der går rygter om, at corona-krisen kan få italienerne til at slippe Ronaldo for 400 millioner kroner. Det skriver Sky Sports.

En person, der har større insider-viden, er José Fonte, som kender Juventus-stjernen fra det portugisiske landshold, og stopperen fortæller til Talksport, at der en dør på klem for et skifte tilbage til Madrid.

“Jeg ved, at han elsker Madrid. Det er klart, at han elsker klubben, da det er en af verdens største, hvis ikke den største. Han efterlod mange venner, og han har altid ladt døren stå på klem, så jeg ville ikke blive overrasket, hvis han tager tilbage til Real Madrid,” udtaler Fonte.

Cristiano Ronaldo har stadig kontrakt med Juventus to år endnu.