Holland slår England i hæsblæsende semifinale

Der skulle forlænget spilletid til, før Holland kunne fejre en 3-1 sejr over England i Nations League

Portugal spillede onsdag aften sig i Nations League-finalen, da ingen andre end Cristiano Ronaldo bankede tre mål ind i 3-1 sejren over Schweiz.

Torsdag aften skulle den anden finale-deltager så findes, og her bragede Holland og England sammen i semifinalen.

Op til opgøret var der sået tvivl om, hvorvidt Virgil van Dijk ville spille for hollænderne. Der var nemlig blevet spekuleret i, at den hollandske træner ville spare den store stjerne, men anføreren startede inde for Holland.

Som man kunne forvente skulle de to mandskaber lige se hinanden an, og chancerne var derfor sparsomme i første del af halvlegen.

Efter 30 minutters spil fik englænderne dog den største chance mulig, da stortalentet Matthijs de Ligt nedlagde en af de engelske spillere i feltet. Marcus Rashford fik ansvaret for sparket, og han sendte sikkert bolden ind bag Jasper Cillessen.

Scoringen fra den unge Rashford blev halvlegens eneste, og England kunne dermed gå til pause foran 1-0.

Pep Guardiola for Manchester City

Engelsk stjerne roser Guardiola: Vi havde vundet alt med ham

Wayne Rooney er overbevist om, at det engelske landshold havde vundet alt for et årti siden, hvis deres træner havde været Pep Guardiola

VAR kom atter i fokus

England sendte Harry Kane i spil fra anden halvlegs start, og de semifinalisterne fra VM fik en rigtig god mulighed efter 54 minutters spil. Jadon Sancho steg højest på en hjørnespark, men Jasper Cillessen fremtvang en formidabel redning på forsøget.

Kort tid efter var den så gal i den anden ende af banen, hvor Memphis Depay tog chancen fra distancen. Jordan Pickford afværgede flot skuddet, så englænderne kunne ånde lettet op i den situationen.

Skurken fra første halvleg, Matthijs de Ligt, gjorde skaden god igen efter 73 minutters spil. Memphis Depay smækkede en flot indlæg ind i panden på stortalentet, og han kvitterede med en scoring til 1-1.

England fik prikket bolden i mål kort før tid, men her valgte dommeren at annullere målet grundet offside.

Hollandsk ekstase til sidst

Den ordinære spilletid endte derfor 1-1, og kampen skulle i forlænget spilletid.

Her spillede Kyle Walker en meget uheldig rolle, da han sparkede bolden i eget net efter 97 minutters spil. Hollænderne kom dermed foran 2-1, og den føring blev udbygget kort før spilletid på mål af Quincy Promes

Portugal kommer derfor til at møde Holland i Nations League-finalen.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her