Hollandsk stjerne i tvivl om fremtiden

Den hollandske stjerne Arjen Robben forlader tyske Bayern München efter denne sæson, men har ikke besluttet, hvad fremtiden skal bringe

Gennem de seneste mange sæsoner har den hollandske stjernespiller Arjen Robben været at finde i nogle af Europas største fodboldklubber. PSV Eindhoven, Chelsea og Real Madrid var blandt de første, og siden 2009 har Bayern München så haft glæde af Robbens kvaliteter.

Til sommer er det dog slut for hollænderen som aktiv spiller i den tyske storklub. Hvad fremtiden bringer er dog ikke afklaret, og om det bliver et karrierestop eller et nyt eventyr ved Robben endnu ikke selv.

“Jeg trækker den endelige beslutning ud, men det hænger sammen med min skade. Jeg ville gerne først tilbage på banen, og så bagefter tænke over fremtiden,” fortæller Robben til Goal.

“Jeg håber på, at jeg kan træffe en beslutning inden for en enkelt eller to uger, men kan ikke love noget. Det er ikke en nem beslutning. Hele pakken skal passe, ikke kun på et fodboldmæssigt plan, men også for min familie,” siger han.

Bayern-boss forventer større konkurrence

Trods syv mesterskaber i streg har Karl-Heinz Rummenigge stadig respekt for de resterende hold i Bundesliga. Han tror på stigende konkurrence

“Det nemmeste ville helt sikkert være bare at stoppe, og det er også en af mulighederne, men jeg ikke sikker på, om det er det, jeg ender med,” slutter han.

Den 35-årige Arjen Robben har døjet en del med skader i denne sæson, og står derfor kun noteret for 17 kampe. Samlet har han siden 2009 spillet mere end 300 kampe for Bayern München, scoret 143 mål og lagt op til 101.

Robbens sidste mulighed for spilletid bliver d. 25. maj, hvor Bayern München spiller pokalfinale mod RB Leipzig.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her