• Udtalelse

Homoseksuel Premier League-spiller med åbent brev: Tør ikke springe ud

Premier League
Getty Images
Annonce

En anonym spiller i Premier League fortæller i et åbent brev om sin seksualitet, men at han ikke tør give sin identitet til kende

Det har længe været et tabu i fodboldens verden, men nu brydes det af et åbent brev fra en anonym spiller i Premier League.

Den ukendte spiller har sendt et åbent brev til det engelske medie The Mirror, hvor han fortæller, at han er homoseksuel, men at kun nære venner og familie ved det.

“Der er noget, der gør, at jeg adskiller mig fra de fleste andre spillere i Premier League. Jeg er homoseksuel. Det er et stort skridt for mig bare at skrive det i et brev,” skriver spilleren.

“Kun familiemedlemmer og få venner kender til min seksualitet. Jeg er ikke klar til at fortælle det til holdet og træneren endnu. Det er hårdt. Jeg bruger det meste af mit liv med de drenge, og når vi træder ud på banen, er vi et hold.”

“Men noget indeni mig gør det umuligt for mig at åbne op for, hvordan jeg har det. Jeg håber virkelig, at jeg kan gøre det en dag. Jeg har vidst, at jeg er homoseksuel, siden jeg var 19 år.”

For flere år siden erklærede den tidligere Aston Villa-spiller Thomas Hitzlsperger sig for homoseksuel, men det var først efter sin aktive karriere.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.