Horsens-forsvarer: Der var intet at tabe

Horsens havde før 0-0-kampen mod Vejle gjort det så skidt, at det kun kunne gå fremad, mener Søren Reese.

Ud over det ene point i 0-0-kampen mod Vejle kunne AC Horsens torsdag glæde sig over at have forsvarsspilleren Søren Reese tilbage.

Profilen har siddet ude i hele forårssæsonen, efter at han kom til skade med sit knæ under opstarten til forårets kampe.

Søren Reese har derfor set med fra sidelinjen i en periode, hvor spillet har været alt andet end godt, og hvor det er blevet til ét point i syv kampe.

“I den seneste uge har vi snakket om, at der ikke er noget at tabe. Det har hjulpet os, at vi har tænkt, at det ikke kunne blive værre, end det var,” siger han.

Det har været en lang skadesperiode for forsvarsspilleren, og det har ikke hjulpet, at holdets formkurve har været nedadgående.

“Det er aldrig sjovt at være skadet, men det gør det mindre sjovt at være skadet, når holdet har lidt under nogle mindre gode præstationer og dårlige resultater,” siger Søren Reese.

Horsens-træner Bo Henriksen er godt tilfreds med at have forsvarsspilleren tilbage på holdet.

Ærlig Thorsen: Premieren var en lærestreg

Jonas Thorsen ser premiere-nederlaget mod FC Nordsjælland som en stor lærestreg. Han peger især på omstillingerne, som en stor faktor i det opgør

“Jeg bragte Søren Reese ind, fordi han har noget vildskab. Han har ikke været med i den periode, som har været præget af dårlige resultater og utryghed, og derfor kom han med noget friskhed.”

“Han spillede fantastisk, han var en styrmand og var i total kontrol,” siger Bo Henriksen.

Søren Reese forklarer, at han var træt til slut i kampen, efter at han kun har trænet med holdet få gange op til kampen mod Vejle.

Forsvarsspilleren ser nu frem til, at Horsens har en “finale” mod Sønderjyske i næste spillerunde, hvor holdet kan sikre sig overlevelsen.

“Vi har givet os selv et par matchbolde nu, og det er det vigtigste,” siger Reese.

Du kan læse et referat af kampen her.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her