Horsens-ledelse har fuld tiltro til Bo Henriksen

Resultaterne i AC Horsens har langt fra været prangende på det seneste, men i klubbens ledelse tror man stadig, at Bo Henriksen kan få vendt skuden

Ni kampe uden sejr er de kolde facts for AC Horsens og Bo Henriksen efter et forår, hvor meget lidt har spillet for de gulklædte.

I de sidste fem kampe er det ikke lykkedes mandskabet at komme på måltavlen, men ikke desto mindre er der stadig stor opbakning for cheftræner Henriksen at hente på ledelsesgangene i AC Horsens.

“Der skal ikke være tvivl om, at han har meget lang snor. Jeg ved godt, at andre steder har man sagt det samme og så fyret træneren dagen efter, men sådan arbejder vi ikke i AC Horsens,” siger bestyrelsesformand Bo Pinholt ifølge Horsens Folkeblad.

Også tidligere bestyrelsesformand Ole W. Rasmussen støtter den sportslige ledelse i klubben.

Tidligere Superliga-angriber træner med i AaB

Oliver Drost leder fortsat efter en ny klub, og nu kigger AaB nærmere på den tidligere AC Horsens-angriber

“Jeg føler mig helt tryg ved det, der foregår i AC Horsens. Ledelsen er kompetent, og holdet har performet godt. Alle hold kan komme ind i en krise, men jeg tror på, at vi kommer ud af det allerede på søndag i Aarhus.

“Jeg tror på, at vi fortsætter i Superligaen og næste år kan performe, så vi kommer i mesterskabsspillet,” siger Ole W. Rasmussen til klubbens hjemmeside.

AC Horsens kan allerede sikre livet i Superligaen søndag, hvis de formår at besejre AGF.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her