• Udtalelse

Huddersfield-boss i opråb: 50-60 klubber risikerer konkurs

Getty Images
Annonce

Der er ingen tvivl om, at den økonomiske krise kradser i flere engelske klubber, og faktisk kan det ende i massekonkurs, spår Huddersfields ejer

Spillerne i de bedste engelske rækker har fået lov til at vende tilbage til træningsbanerne, men ligaerne er stadig lukket ned.

Det rammer en række klubber hårdt på pengepungen. Hvis ikke der snart findes en måde at få tingene sat i gang igen, frygter Huddersfields ejer Phil Hodgkinson, at en række klubber vil bukke under.

“Hvis ikke vi finder en løsning, vil der ikke være nogen fodboldpyramide. Der er klubber, som kun eksisterer, fordi de udsætter lønninger, skatter og kreditorer. På et tidspunkt skal de betale,” udtaler Hodgkinson til BBC og fortsætter:

“Der er en absolut reel mulighed for, hvis ikke man finder en løsning, så klubber kan betale deres regninger og nå til et punkt, hvor indkomsten genoptages, at man har 50 eller 60 klubber, som stopper med at eksistere. Helt ærligt, er der tale om så mange.”

Hodgkinson foreslår desuden, at spillerforeningen i England (PFA) indfører en lønnedgang på mellem 30 og 50 procent for samtlige professionelle spillere i landet for at hjælpe klubbernes økonomier.

Lørdag kom det frem, at to personer yderligere fra Premier League-klubberne er blevet testet positive for COVID-19. Det kan du læse mere om herunder.

Har du endnu ikke downloadet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge alle de seneste fodboldnyheder, -kampe og videoer kan du gøre det ved at følge linket herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.