• Nyhed

Hurtigt mål satte Brøndby i gang mod FCK

Kamil Wilczek, Brøndby
Getty Images
Annonce

Simon Hedlunds mål efter fem minutter var med til starte festen på Brøndby Stadion, der endte med hjemmesejr

Hvis det underholdning vi forlangte af derbyet mellem Brøndby og FC København, så blev man ikke skuffet.

De to rivaler gav os fire mål, rødt kort og god spænding, som endte med en sejr til Brøndby på 3-1.

Allerede efter fem minutter kom det første mål. Josip Radosevic sendte en lang diagonalbold op til Simon Hedlund, der meget nemt kom uden om Victor Nelsson og satte gang i festen.

Denne blev kun større 20 minutter senere. Værterne kom af sted i en kontra, og netop Hedlund spillede Kamil Wilczek helt fri og polakken skuffede ikke. Det så dog ud til, at han var i offside, men tv-billederne viste, at han tydeligt var på den lovlige side af forsvaret.

Denne føring holdt dog ikke længe. Få minutter senere kom Michael Santos øverst i en luftduel, og på vej mod målet rettede Andreas Maxsø den af, og selvmålet var en realitet.

Gæsterne havde mest spil, men det var Brøndby, som udnyttede den bedst. Det samme så man også i anden halvleg, indtil Rasmus Falk fik direkte rødt. Han udviste stor hensynsløshed i en duel med Dominik Kaiser, hvor FCK’eren kom al for højt op med sin fod og gav tyskeren en kæmpe flænge i hovedet.

Udvisningen gav plads til Brøndby, og med et kvarter igen afgjorde Wilczek kampen med sit andet mål. Han firsttimede en andenbold på kanten af feltet, og Karl-Johan Johnsson havde ingen chance.

Herefter var der ikke meget mere at komme efter for gæsterne. En dødbold kort før tid var det nærmeste de kom på en reducering. Faktisk var Wilczek tæt på et hattrick også, men det ender med en sejr til Brøndby.

Loading