På Bjerget: Hvem tror ikke på Hjulmand?

FC Nordsjalland vs AIK Stockholm - UEFA Europa League Qual

Vores faste klummemager Hans Bjerg-Pedersen har kigget nærmere på søndagens skuffelse mod Georgien, som sagtens kunne være undgået

Interesserede journalister har spurgt de nuværende landsholdsspillere, hvad de synes om DBU’s valg af nye trænere til A-landsholdet.

Hvis man til daglig frister en skæbne på et engelsk 2. divisionshold, men desuagtet har spillet mere end 20 kampe på Hareides landshold, hvad er svaret så?

Hvis man vil have en kvalificeret vurdering skal man spørge folk, der ikke er på landsholdet, men det er der ingen, der har gjort.

Min indledning hentyder til, at det er Peter Møllers klare ansvar, at man sender Jon Dahl alene i byen uden kvalificeret sparring. Hareide har naturligvis været i røret – men det er ikke nok.

Og der er ingen Jan Bech til at sende SMS’er til trænerbænken under kampen.

Det kunne ellers nok have været nødvendigt.

Det georgiske landshold fremstod hurtigt fysisk stærkt og teknisk på flere pladser og virkede vore spillere overlegne.

At det blev en nullert overraskede i første omgang den samlede sportspresse og ekspertkommentatorerne. Men georgierne havde læst på lektien og rundbarberede et dansk landshold ved at sætte kniven i de svagheder, som holdet notorisk har og ved at eliminere de kompetencer, det også har, når spillet er på vore præmisser. Men det er sjældent i international fodbold i dag, at man får lov til det.

Det mest frustrerende er, at Jon Dahl havde værktøjet liggende i kassen. Bortset fra nøglepositionen på venstre back, hvor Larsen med det kolde venstreben har fået patent.

Man starter med at spille tålmodigt. I moderne fodbold betyder det, at man triller bolden rundt mellem en tre-fire forsvarsspillere, hvoraf, i normaltilfældet, de to af dem ikke kan ramme en ladeport på tre meters afstand. Så de skynder sig, hver gang, at spille klatten over til ham, der kan aflevere. Den er meget lidt svær for modstanderne og svær for angriberne, der for længst er markeret tæt.

Det betyder også, at Eriksen får meget små rum at spille i. Med det resultat, at han henfalder til alibiafleveringer og har ryggen mod modstandernes mål, så det bliver bagud.

På Bjerget: Stadion Danmark

Danmark vil have nyt nationalstadion, men hvor skal det ligge, og hvordan skal det finansieres? Hans Bjerg-Pedersen har et innovativt og yderst interessant bud!

Det betyder også, at Y.Y. Poulsen, desuagtet han har trådt sine børnesko i Lyngby, med sine meget begrænsede tekniske evner, ikke får den plads at løbe på, som er hans spidskompetence.

Hvad ville Hjulmand have gjort?

Han svarer ikke, når jeg ringer til ham. Han ville nok heller ikke have gjort det, hvis jeg havde fået fat i ham. Nu er han jo også fra Lyngby Boldklub, så med mine overnaturlige, telepatiske evner, ved jeg tilfældigvis, hvad han har tænkt.

Han er ikke enig i holdsammensætningen, det siger sig selv. Han havde fundet en venstre back, så modstanderne ikke kun behøver at koncentrere sig om den ene side.

Taktisk havde han to muligheder.

Han kunne have startet med et defensivt udgangspunkt. Spillet kontrabold. Det havde taget georgierne på sengen. Eller han kunne have brugt Liverpool-modellen og spillet overfaldsfodbold det første kvarter og set, om det ikke kunne indbringe det nødvendige mål.

Ved nærmere eftertanke ville han bruge LFC-modellen. Hvis ikke det lykkedes, havde han nok gået spillerne nærmere efter i sømmene.

Han havde trukket Eriksen længere tilbage på banen, og så havde han bragt nogle flere Lyngby-spillere i kamp – i.e. Schøne og Gytkjær (som selvfølgelig burde havde været med fra start ) og taget Delaney og Dolberg ud. Og så havde han måttet bide i det sure æble ved at tage tage en Lyngby-spiller ud (Poulsen) til fordel for Skov. Han burde selvfølgelig også have været med i startopstillingen.

Ved stillingen 0-0 ville han foretage justeringerne, trække sig tilbage på banen, spille kontra og lade Eriksen splitte forsvaret ad med sine skarpe pasninger. Ikke mere alibi, han skal ikke afdrible modstandere, som han ikke kan, og som er årsagen til, at Barcelona og Real Madrid ikke vælter over hinanden for at købe ham.

Politisk knæ

Jeg tør næsten ikke tænke den tanke til ende, at den norske knæskade er af politisk karakter.

Men jeg er bange for, at kvalifikationen til EM 2020 går til Schweiz og Irland, hvis trænerteamet fastholder det nuværende set up. Det er ikke nok ikke at tabe. Man bliver nødt til at vinde og især vinde de kampe, hvor modstanderne på papiret er svagere.

Vi har haft problemer med irerne og det lucky punch, der skaffede os uafgjort mod Schweiz, sker ikke igen.

I min optik skal den gode Peter Møller gå hjem i sit lønkammer og tage det fulde ansvar for at gennemføre sin trænerrokade allerede nu.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her