IFAB: Annulleret City-mål får ingen betydning

Manchester City v FC Schalke 04 - UEFA Champions League Round of 16: Second Leg

Den lovgivende magt inden for fodboldens verden IFAB vil ikke lade Gabriel Jesus’ annullerede mål mod Tottenham påvirke fodboldloven

En forklaring af reglerne for hånd på bolden i fodbold er en udfordring, som kan give de fleste sved på panden. Skal det være forsætligt? Skal armen være ud for kroppen? Hvordan er reglerne egentlig?

Første juni kom der så en ny regel, der gælder hånd på bolden i forbindelse med situationer, der fører til mål. Her siger reglen, at en scoring ikke kan tælle, hvis en spiller fra det scorende hold har hånd på bolden i samme situation – uanset om det er tilfældigt eller ej.

Det var netop tilfældet i weekendens kamp mellem Manchester City og Tottenham. Hjemmeholdets Gabriel Jesus fik bolden i nettet i overtiden, men målet blev annulleret, da bolden havde ramt en medspiller på hånden lige inden.

Christian Eriksen Thomas Gravesen Nicklas Bendtner

Top 10: Danske spillere, der har scoret flest mål i Premier League

Hvilke 10 danske spillere har scoret flest mål i den engelske Premier League igennem tiden? Der er flere store navne på listen

Det har fået debatten om de omdiskuterede regler til at blusse op igen, men det er ikke noget, der får fodboldens lovgivende organ til at revidere reglerne.

“Vi oplever nogle gange enkelte situationer, der skaber debat, men jeg vil ikke sige, de får os til at revidere loven – lovene er ret klare. Det handler mere om accept og kommunikation fremfor at sige ‘åh, nu må vi hellere reagere hurtigt og ændre noget,” udtaler Lukas Brud, chef for IFAB, til PA.

“Hvis der er en stærk følelse for, at noget skal ændres, starter vi processen igen. Vi laver et forslag for at ændre loven, hvis noget er forkert.”

Angående VAR der også stadig er udsat for meget kritik, udtaler Brud, at der hele tiden arbejdes på at forbedre seancerne, hvor VAR tages i brug.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her