Optakt: Silkeborg IF – Lyngby BK

Jeppe Okkels, Silkeborg

Her får du overblikket over søndagens Superliga-kamp mellem Silkeborg IF og Lyngby BK, profiler at holde øje med, skader, karantæner og bud på resultat

Silkeborg IF:

De defensive problemer i Silkeborg fortsætter. Det ser ikke udmiddelbart ud til, at Peter Sørensen har fundet en prop til det hul, som gang på gang bliver efterladt i forsvaret.

Lad os sætte nogen tal på det. 24 mål er gået ind i ni kampe. Det svarer næsten til et gennemsnit på tre per kamp. De har klart den dårligste defensiv i ligaen med de 24 mål. Lyngby og Horsens deler andenpladsen men med 16 mål.

Det er underholdende at se kampe med oprykkerne, men hvordan der ikke er kommet bedre styr på forsvaret endnu er en gåde. Der er ikke engang tegn på, at der er forbedringer på vej.

Form:

Karantæner: Ingen

Skader: Milan Massop, Mads Kaalund, Shkodran Maholli, Sebastian Jørgensen, Gustav Dahl, Andreas Heimer (tvivlsom), Madnus Mattsson (tvivlsom)

Hold øje med:

Målformen var perfekt i indledningen af sæsonen, men siden kampen mod Esbjerg for tre runder siden, af Schwartz ikke kunne finde netmaskerne. Fodbold er simpelt: Scor flere mål end det andet hold. Og hvis de scorer mange, så skal man selv score mange. Derfor skal der gang i angriberen.

Forventet startopstilling (4-4-2):

R. Romo – S. Crone, D. Flinta, J. Gertsen, A. Hagelskjær – M. Rasmussen, M. E. Madsen, V. Nambishi, F. Møller – M. R. Sørensen, R. Schwartz

Silkeborg IF, SIFvideo

Silkeborg-træner efter AGF-skalp: Fortjent sejr

Silkeborg-træner Kent Nielsen havde masser af roser til sine spillere efter sæsonens første sejr over AGF

Lyngby BK:

Oprykkerne er også kommet tilbage til hverdagen igen efter en ellers god start på deres Superliga-tilværelse. Helt mørkt ser det dog ikke ud for dem. Der er kun to point op til Randers på 8.-pladsen.

De vinder stadig enkelt kampe som man så mod netop Randers, men det er svært at vide, hvor man har dem henne. Nederlaget mod FC Midtjylland i seneste runde var forventet, men hvor stiller det dem mod Silkeborg?

Form:

Karantæner: Ingen

Skader: Ingen

Hold øje med:

Gytkjær ved stadig, hvornår man skal slå til. Hans målfarlighed kommer vi højst sandsynlig til at se igen i denne kamp, med henblik på Silkeborgs svage defensiv. Derfor er han værd at holde øje med i dette opgør.

Forventet startopstilling (3-4-3):

T. Mikkelsen – K. Enghardt, N. Geertsen, F. Winther – K. P. M. Jørgensen, M. Ørnskov, J. Christjansen, P. d. Silva – Lasse Fosgaard, F. Gytkjær, E. Nielsen

Bud på resultatet af Silkeborg IF – Lyngby BK:

Når to oprykkerne mødes, kan kampen få sit eget liv. Glemt er kvalerne fra den nuværende sæson, da begge hold mener, at det er en god chance for at få de tre point. Men kun ét hold får det.

Defensiven og en god organisation er vigtig i fodbold, og det har Silkeborg ikke for tiden. Derfor bliver det en sejr til Lyngby på 2-1.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her