• Nyhed

Inside Business: Red Bull vil investere i Brøndby IF

Getty Images
Annonce

Ifølge mediet Inside Business har den østrigske erhvervsmand Dietrich Mateschitz, som er medejer af Red Bull, tænkt sig at købe sig ind i Brøndby IF

Brøndby IF står overfor en aktieemission i februar, og i sidste uge kom det frem, at amerikanske Fortress ønsker at købe sig ind i Superliga-klubben.

Nu melder samme medie så, at der også er en anden investor, der viser interesse.

Der skulle være tale om ingen mindre end østrigske Dietrich Mateschitz, der er stifter og medejer af Red Bull.

Mangemilliardæren var ifølge mediet i Brøndby i weekenden, hvor han ville se nærmere på klubben og høre om mulighederne for at investere i den.

Dietrich Mateschitz er ifølge Forbes god for omkring 130 milliarder kroner og har allerede investeret stort i fodboldklubber som RB Leipzig og FC Red Bull Salzburg.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.