• Nyhed

Inter benåder udisciplineret belgier

Annonce

Radja Nainggolan får lov til at komme tilbage til Inters trup efter en kamp helt udenfor

I sommer skiftede den karismatiske belgier Radja Nainggolan fra AS Roma til Inter for 238 millioner kroner, men han har ikke været nogen succes med blot ni starter i 17 kampe.

Desuden var han sat helt af til kampen mod Napoli, da han flere gange var kommet for sent.

Men nu er han blevet benådet af træner Luciano Spalletti til kampen mod Empoli:

“Han er tilbage, og jeg vil se ham an til træning i dag. Han er på lige fod med alle andre,” siger træneren på Twitter.

Spalletti har iøvrigt en fortid som træner hos modstanderen fra 1995-1998.

Inters fans er i øvrigt ikke velkomne til kampen mod Empoli efter voldsomme uroligheder ved kampen mod Napoli, som kostede en Inter-fan livet, mens flere blev anholdt og en Napoli-fan blev stukket med kniv.

Kampen mellem Empoli og Inter spilles i morgen kl. 15.

Loading