Inter-fans sendt i fængsel efter optøjer med dødeligt udfald

Et voldeligt sammenstød i forbindelse med Serie A-kamp mod Napoli koster seks Inter-fans en tur bag tremmer

Seks fans af den italienske fodboldklub Inter er onsdag blevet idømt fængselsstraffe.

Det sker som følge af uroligheder 26. december sidste år i forbindelse med en Serie A-kamp i Milano mellem Inter og Napoli.

Inter-tilhængerne modtog fængselsstraffe på mellem 22 og 44 måneder ved en domstol i Milano, mens en syvende fan slap for straf, da han havde valgt at samarbejde med myndighedernes opklaringsarbejde.

Anklageren mener, at en 35-årig mand blev dræbt under optøjerne, efter at han blev kørt ned af en varevogn uden for San Siro-stadionet i den italienske storby.

Myndighederne mener, at Inter-fans planlagde angrebet på en hård kerne af tilrejsende Napoli-tilhængere, de såkaldte ultras.

Conte vil ikke afvise interesse i United-angriber

På trods af, at deres bud er blevet afvist, så har Antonio Conte og Inter ikke givet op i kampen om at sikre sig Romelu Lukaku

Flere Napoli-fans kom til skade i sammenstødene, hvor der blev brugt stave, knive og andre våben.

Politiet efterforsker fortsat sagen i jagten på flere fans, der var involveret i optøjerne. Politiet ønsker også at få identificeret de køretøjer, der blev benyttet.

Opgøret mellem de to klubber blev skæmmet af racistiske tilråb mod Napolis mørke forsvarsspiller Kalidou Koulibaly. Inter blev efterfølgende dømt til at spille to kampe for helt eller delvist lukkede tribuner.

/ritzau/AP

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her