Inter let videre til Coppa Italia-kvartfinale med 6-2 sejr

Inter kvalificerede sig sikkert til Coppa Italia-kvartfinalen, da Benevento blev besejret med hele 6-2

Inter skulle søndag aften forsøge at spille sig i kvartfinalen i Coppa Italia, da Serie B-holdet Benevento kom på besøg i Milano. Og det skulle vise sig at blive en formsag for Luciano Spallettis spillere, der tog en sikker 6-2 sejr.

Topscorer Mauro Icardi kunne allerede bringe hjemmeholdet i front på et straffespark efter tre minutters spil, og blot fire minutter senere kunne Antonio Candreva fordoble føringen på en ripost fra overliggeren.

Det skulle også blive 3-0 inden pausen, da Dalbert sendte et skarpt skud op i Beneventos nettag i første halvlegs overtid. Så følte Spalletti sig sikker nok på sejren til at tage Icardi ud i pausen, og det kunne han også roligt gøre.

Rygte: Leicester går efter Inter-stjernespiller

Leicester City mener det alvorligt. Nu forsøger de tidligere mestre angiveligt at hente Ivan Perisic fra Inter Milan

Benevento får lov at lege med

Lautaro Martinez headede nemlig 4-0 målet ind lige på den anden side af pausen, og selvom Roberto Insigne derpå reducerede på et snedigt frispark, var der ingen tvivl om det endelige udfald af kampen.

Martinez blev dobbelt målscorer, da han derpå gjorde det til 5-1, før Filippo Bandinelli scorede igen for Benevento. I kampens døende sekunder kom Candreva også på tavlen igen, og det hele endte derfor med en særdeles komfortabel 6-2 sejr til storfavoritterne, der nu er klar til turneringens næste runde.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her