• Reaktion

Italiensk avis forarger med forside: Anklages for racisme

Annonce

Corriere dello Sport bringer i dag en forside med teksten ‘Black Friday’. Den hagles nu ned på Twitter

Racisme har fyldt en alt for stor del af europæisk fodbold i denne sæson, og nu er en italiensk avis kommet i vælten, efter de har bragt en kontroversiel forside.

Forsiden indeholder et billede af Romelu Lukaku og Chris Smalling, og mellem dem står der ‘Black Friday’. De to tidligere holdkammerater møder hinanden, når AS Roma og Inter brager sammen i Serie A fredag aften.

Den kontroversielle forside er dog ikke blevet taget godt imod, og du kan herunder se nogle af de reaktioner, der er kommet i kølvandet på udgivelsen.