• Transfer

Italiensk avis: Napoli henter hollandsk midtbanemand

Sofyan Amrabat, Verona
Getty Images
Annonce

Ifølge den store italienske avis Gazzetta dello Sport, har Napoli lukket en aftale med Veronas Sofyan Amrabat, som skifter efter denne sæson

Der blev for nyligt skiftet ud på trænerposten i den italienske storklub Napoli, hvor Gennaro Gattuso har erstattet Carlo Ancelotti.

Napoli har så godt som udspillet sin rolle i forhold til topplaceringerne i Serie A, og nu ser det derfor ud til, at man er ved at forberede den kommende sæson.

Ifølge Football Italia, kan avisen Gazzetta dello Sport fortælle, at traditionsklubben har skrevet kontrakt med hollandske Sofyan Amrabat, der kommer til fra Verona efter indeværende sæson.

Amrabat er i denne sæson udlejet fra Club Brügge og har spillet samtlige kampe for de italienske oprykkere, der overraskende er at finde midt i rækken.

Handlen med den defensive midtbanespiller skulle koste Napoli omkring 110 millioner kroner.

Loading