• Transfer

Italiensk medie: Inter har booket Eriksens lægetjek

Christian Eriksen, Tottenham
Getty Images
Annonce

Noget kunne tyde på, at Christian Eriksen nu er tæt på at skifte til Inter Milan. Ifølge forlydender i Italien vil handlen gå igennem på mandag

Transfersagaen om Christian Eriksen har kørt på fuldt tryk hele januar, men nu ser det ud til, at en afklaring endelig er på vej. Hvis du også tror, at denne transfer er ved at være oppe over, vil vi anbefale at hoppe ind på bonuskoder, hvor du kan få rigtigt gode tilbud til netop dette.

Uenighed om prisen har indtil videre afholdt danskeren fra at skifte Tottenham ud med Inter Milan, men de to klubber kan være tættere på en aftale.

For mediet SportItalia beretter nu, at Inter har booket en tid til Eriksens lægetjek allerede på mandag. Det kan som bekendt først ske, når handlen er på plads mellem klubberne, hvilket derfor kan være et spørgsmål om timer. Det skriver Football Italia.

Tottenham har krævet 150 millioner kroner for at lade Eriksen – der har kontraktudløb til sommer – skifte nu, og Inter skulle være klar til at betale et beløb i nærheden af det. Flere andre medier bekræfter, at Spurs har accepteret et tilbud fra Serie A-klubben.