• Nyhed

Italiensk medie: Manchester United jagter mexicansk PSV-stjerne

Annonce

Ifølge Gazzetta dello Sport snakker Manchester United med Hirving Lozanos agent Mino Raiola om et skifte fra PSV Eindhoven til De Røde Djævle

Ole Gunnar Solskjær og Manchester United er allerede i gang med at kigge på spillere, der kan forbedre holdet i næste sæson.

Et af emnerne er angiveligt PSV’s Hirving Lozano, som i denne sæson har imponeret stort i den hollandske topklub.

Manchester har i hvert fald taget kontakt til mexicanerens agent Mino Raiola. Det skriver Metro News med henvisning til Gazzetta dello Sport. 

Rygterne har tidligere gået på, at Jadon Sancho er det primære transfermål for De Røde Djævle, men hvis den transfer skulle glippe, er det langt fra utænkeligt, at Lozano kommer til at skulle trække englændernes røde bluse over hovedet i næste sæson.

Også Napoli skulle være meget interesserede i den lynhurtige offensivspiller, der har nettet intet mindre en 19 gange for PSV i denne sæson.

Lørdag spillede Lozano venskabskamp, da Mexico mødte Chile, og her kom han på måltavlen med sin kasse til slutresultatet 3-1 til mexicanerne.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.