• Nyhed

Italienske medier: Balotelli er fyret i Brescia

Mario Balotelli, Brescia
Getty Images
Annonce

Skilsmissen har været undervejs i de seneste uger, og nu skulle den være god nok: Mario Balotelli skal finde sig en ny klub

Altid kontroversielle Mario Balotelli begyndte for nylig ikke at møde op til træningen i Brescia. Det fik klubpræsident Massimo Cellini til at bekendtgøre, at han ikke regnede med, at samarbejdet ville fortsætte meget længere, og de ord bliver nu til sandhed.

Ifølge Football Italia fortæller flere italienske medier nemlig, at Mario Balotelli er blevet fyret af klubben. Den 29-årige spillers repræsentanter har efter sigende accepteret vilkårene, og dermed er der ikke lagt op til en langrukken retssag oven på fyringen.

Det er værd at bemærke, at Balotelli havde en klausul i sin kontrakt, der ville løsne ham fra klubben, hvis den skulle rykke ned i Serie B i denne sæson. Brescia ligger på Serie A’s sidsteplads med syv point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

Læs mere om den altid interessante Mario Balotelli og nogle af hans bedste udtalelser i artiklen nedenfor.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.