Rodriguez jagter sit gennembrud i Real Madrid i denne sæson

James Rodriguez, Real Madrid

James Rodriguez håber, at han i den kommende sæson endelig kan vise sit værd for Real Madrid efter udleje til Bayern München i sidste sæson

Tilbage i 2014 hentede Real Madrid colombianske James Rodriguez, efter han netop havde vundet topscorerprisen ved VM.

I sine to første sæsoner i den spanske hovedstad var offensivspilleren en fast bestanddel af startopstillingen, men derefter gik det ned ad bakke for Rodriguez, som blev overhalet indenom af skarpere holdkammerater.

Derfor blev han udlejet i to sæsoner til Bayern München, hvor han i perioder har gjort det rigtig godt.

Nu er Rodriguez tilbage i Madrid, og her krydser han fingre for, at han kan finde storspillet frem.

Vildt rygte: Perez klar til at erstatte Zidane med The Special One

Zinedine Zidane har ikke just fået en god start på sit comeback i Real Madrid, og nu kan franskmanden måske blive erstattet af Jose Mourinho 

“Jeg håber virkelig, at det her kan blive min sæson i Real Madrid,” udtaler han til mediet El Chiringuito i forbindelse med autografskrivning i sin bil.

Der har tidligere floreret rygter om, at midtbanespilleren og Zinedine Zidane, som er cheftræner i Real Madrid, har haft et noget køligt forhold, men det afviser colombianeren desuden, da han bliver spurgt ind til forholdet med den franske legende:

“Vi har det godt sammen,” svarer han.

I øjeblikket er Rodriguez ved at komme sig oven på en lægskade, men vil angiveligt ikke afvise, at han kan nå at blive klar til Real Madrids kamp mod Levante i La Liga lørdag.

Den spanske storklub har blot vundet en enkelt af deres tre første ligakampe i denne sæson, og derfor kan Zidane muligvis få brug for nyt blod i form af blandt andre Rodriguez til kampen.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her