• Nyhed

Jess Thorup spår dødt løb mod Apollon Limassol

Annonce

FC Midtjylland er rejst til Cypern og står torsdag aften i den første af to playoffkampe mod Apollon Limassol om en plads i Europa League-gruppespillet.

FC Midtjyllands Jess Thorup vurderer, at det er helt lige, hvem der går videre til Europa League i kampene mod Apollon Limassol.

‘Ulvene’ var modsat cyprioterne seedede ved lodtrækningen og burde derfor være forhåndsfavorit. FCM-træner Jess Thorup spår dog et helt jævnbyrdigt dobbeltopgør:

– ”Det er fifty-fifty. Jeg ved godt, vi er seedede, men nu er vi fremme ved playoffrunden, og der findes der ikke lette modstandere. Det er der så sandelig heller ikke tale om her”, siger Thorup ifølge sn.dk.

– ”Vi er lidt usikre på det reelle styrkeforhold, men vi ved, at Limassol slog Apoel i pokalfinalen, og de slog dem igen i sidste uge i Super Cuppen. Apoel kender vi jo som et godt hold i Danmark, så Limassol er også et hold af meget høj kvalitet”.

For at få den bedste fornemmelse for varmen trænede FCM onsdag aften på samme tidspunkt, som der spilles på torsdag.

Kampen spilles torsdag aften kl. 19.00 og kan ses på 6’eren med optakt fra kl. 18.55.

[konkurrencer]

Loading
x