• Udtalelse

‘Jobbe’ måtte juble uden fans: Det var lidt underligt

Brøndby IF
Getty Images
Annonce

Jesper Lindstrøm sikrede sejren mod SønderjyskE, men han savnede klubbens fans til at juble med

Brøndby IF kom søndag godt fra start i Superligaen, da de vandt i deres første kamp efter corona-krisen. SønderjyskE blev nemlig sendt hjem med et 1-0 nederlag i bagagen.

Kampens ene mål blev scoret af Jesper Lindstrøm, som bankede sejrsmålet ind i det lange hjørne.

“Jeg får en lang bold i dybden af Lasse, og jeg tager den ned i banen for at slå et indlæg, men jeg kan se, at forsvareren trækker med ned, så det var en gylden mulighed for at skyde den i det lange hjørne,” siger Jesper Lindstrøm til klubbens hjemmeside.

‘Jobbe’ og holdkammeraterne måtte dog nøjes med at juble med hinanden, da der naturligvis ikke var adgang for tilskuere.

“Det er lidt underligt, men alle ved, at der ikke er nogen på lægterne, som man kan fejre målet med. Men et mål er et mål, og vi vinder og får de tre point, samtidig med at vi holder clean sheet,” siger Jesper Lindstrøm.

Selvom klubbens fans ikke kunne være på stadion under kampen, havde den aktive fanscene alligevel dækket op med en imponerende tifo. Se den i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.