Jose Mourinho: Real Madrid har valgt den rette

Den tidligere Real Madrid-cheftræner Jose Mourinho er sikker på, at Kongeklubben har gjort det rigtige i at genansætte Zinedine Zidane

Krisen har i den grad kradset i Real Madrid i denne sæson, hvilket har kostet to trænere jobbet indtil videre.

Først forsøgte Jule Lopetegui sig i den spanske hovedstadsklub, hvorefter Santiago Solari tog tøjlerne.

Ingen af de to formåede dog at få Real Madrid på ret køl igen, og derfor har den spanske storklub valgt at ty til Zinedine Zidane, som i sin seneste periode som cheftræner i klubben, førte den til tre Champions League-titler.

Inden Zidanes første periode som cheftræner i Real Madrid, styrede Jose Mourinho sagerne, og han føler sig overbevist om, at hans tidligere klub har truffet det helt rigtige valg med franskmanden.

Barcelona og Real Madrid

La Liga-chef afviser El Clásico-forslag

Barcelona og Real Madrid har i følge medier foreslået at afvikle den kommende El Clásico den 18. december, men det kan ikke komme på tale

“Jeg synes ikke, vi kan snakke om en karriere for ham (Zidane, red.) endnu. Men på meget kort tid, gjorde han, hvad ingen havde gjort før ved at vinde tre Champions League-titler på stribe,” udtaler Mourinho til Canal+ og tilføjer:

“Nu starter han et nyt kapitel i sin karriere. Han skal bygge et hold op. Han skal træffe valg købe spillere, sælge spillere. Han skal træne dem og give dem en filosofi at spille efter. Jeg tror, at han muligvis er den bedste person for klubben.”

Portugiseren er på nuværende tidspunkt selv uden klub og fungerer i stedet som ekspert.

Han har tidligere fortalt, at han har sagt nej til tre eller fire jobåbninger, som han ellers er blevet tilbudt.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her