• Reaktion

Journalist: Red Bulls interesse i Brøndby er seriøs

Jan Bech Andersen, Brøndby IF
Getty Images
Annonce

Morten Johnsen slår fast, at megakoncernens interesse i den danske klub er betragtelig

En stor nyhed om Brøndby dukkede op tidligere i dag. Angiveligt skulle Red Bull være interesseret i at købe sig ind i den danske klub.

I forvejen ejer firmaet flere hold i hele verden heriblandt RB Leipzig, RB Salzburg, men også i New York og Sydamerika. Nyheden kommer, efter Brøndby gennem en længere årrække har kæmpet med dårlig økonomi, og dette kan være den håndsudrækning, som klubben har brug.

Interessen skal i hvert fald tages seriøs. Det mener journalisten Morten Johnsen, der skrev artiklen for Business Insider. Det er ikke hver dag, at stifteren af Red Bull, Dietrich Mateschitz, tager til Danmark.

“Når en af verdens rigeste mænd sætter sig i et privatfly til Danmark for at besøge Brøndby IF, så mener de det selvfølgelig seriøst. Ifølge de oplysninger, jeg har, har der været dialog mellem parterne i en måned til halvanden, og det vidner selvfølgelig også en en vis interesse. Lige nu afsøges mulighederne, og der er også andre interesserede,” siger Johnsen til tipsbladet.dk.

Johnsen slår dog fast, at han bestemt ikke regner med, at Jan Bech Andersen vil forlade klubben, og at de to vil dele ejerskabet.

Mateschitz regnes for at være god for omkring 130 milliarder kroner.

Loading
x