• Transfer

Journalist: Roma vil hente Smalling permanent

Chris Smalling, Roma
Getty Images
Annonce

Den italienske klub er glad for Chris Smalling, og de prøver nu at se, om de kan gøre lejeaftalen permanent fra næste sæson

Overraskelsen var til at tage at føle på, da Roma i sommer hentede Chris Smalling på en lejeaftale i Manchester United. Forsvarsspilleren havde i tiden forinden fået en del kritik for sit virke for De Røde Djævle, og han virkede til at være kommet i overskud, efter klubben hentede Harry Maguire.

Men i Italien har han fundet lykken og spilleglæden igen. Og Roma er også meget tilfredse med ham. De føler, at han har været med til at stabilisere forsvaret, og hans styrke i luften har hjulpet gevaldigt. Derfor vil de gerne holde ham permanent, skriver Gianluci Di Marzio.

Journalisten skriver, at de første forhandlinger vil gå i gang i de kommende uger. United er meget muligt klar til at sælge Smalling, der ikke blev den helt store succes, som mange ellers forventede, at han ville blive.

Da han kom fra Fulham var forhåbningerne, at han ville blive en af de største forsvarsprofiler i engelsk fodbold.