• Udtalelse

Jublende Lampard: Han er fantastisk

Ajax v Feyenoord - Eredivisie
Annonce

Frank Lampard er svært tilfreds med, at Chelsea har formået at hente Hakim Ziyech til klubben

Chelsea og Ajax Amsterdam meddelte torsdag, at de var blevet enige om en pris på Hakim Ziyech, så spilleren og London-klubben mangler derfor blot at blive enige om de personlige vilkår.

Manager Frank Lampard glæder sig over sin nye spiller, og han har store forventninger til Ziyech.

“Jeg synes, han er en fantastisk spiller. Jeg bemærkede ham første gang i Ajax’ bedrifter i Champions League i sidste sæson, hvor han var en af deres bedste spillere, især i kampene mod Tottenham,” siger Lampard ifølge Sky Sports.

Chelsea har i denne sæson haft svært ved at bryde modstandernes defensiv ned, og det håber Lampard, at Ziyech kan hjælpe med.

“Ser man på vores kampe i denne sæson, har vi nok haft lidt problemer med at åbne op for modstanderen, og han er en spiller, som kan bidrage med kreativitet og noget anderledes for os,” siger Lampard og tilføjer:

“Han scorer mål og lægger op til dem. Jeg ved, vi ikke får fornøjelsen af det allerede nu, men det er fedt for vores klub og vores fans, at vi ved, at han er her i næste sæson.”

Hvis de personlige vilkår kommer på plads, tiltræder Hakim Ziyech i Chelsea til sommer.