• Transfer

Juve dropper Chelsea-stjerne – Vil have italiensk vidunderdreng

Getty Images
Annonce

Juventus har tænkt sig at gå all-in på det unge Brescia-talent Sandro Tonali, hvorfor man har droppet interessen i Jorginho

Juventus har længe været kædet sammen med et køb af Jorginho, der eftersigende ønskede at blive genforenet med Maurizio Sarri.

Træneren fik dog sparket i Torino-klubben lørdag, og i kølvandet på denne nyhed, er interessen for Chelsea-spilleren også stilnet af.

Sådan skriver TuttoSport, der samtidig kan meddele, at man har sat alle kræfterne ind på at sikre sig den næste store italienske midtbanestjerne Sandro Tonali.

Den 20-årige italiener har kontrakt med Brescia frem til 2022, men dette skulle ikke holde Den Gamle Dame fra Torino tilbage.

De skal dog regne med stor konkurrence, da Inter også skulle være ivrige efter at sikre sig Tonalis underskrift.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.