Juventus fik tre skader og nul mål i Fiorentina-remis

Juventus mistede deres første point i sæsonen, da de måtte nøjes med 0-0 mod Fiorentina. Tre skader fik de til gengæld med hjem

Serie A startede op med en lækkerbisken efter landskampspausen, da Fiorentina tog imod de ottedobbelte mestre fra Juventus. Viola har tabt deres første to kampe i sæsonen, og med en modstander, der har vundet begge deres lignede det en svær opgave for hjemmeholdet.

Kampen startede dog ganske lige, og veteranen Franck Ribery fik en en god chance for at bringe Fiorentina i front, da Matthijs de Ligt sendte en farlig aflevering på tværs af eget felt. I den anden ende af banen testede Blaise Matuidi keeperen med en brækkende afslutning.

Kort før pausen burde Dalbert og Milan Badelj have scoret for Fiorentina på to store chancer, men uskarphed og Wojciech Szczesny sørgede for, at 0-0 var stillingen efter de første 45 minutter.

Cristiano Ronaldo, Real Madrid

Buffon til Ronaldo efter saksespark: Hvor gammel er du?

Cristiano Ronaldo scorede et utroligt saksesparksmål da Real Madrid slog Juventus ud af Champions League i 2018, og Gianluigi Buffon fortæller nu om sin reaktion

Juventus havde ikke gjort meget væsen af sig, og det fortsatte efter pausen. Efter et kvarters spil sluttede Danilo sig til Miralem Pjanic og Douglas Costa og måtte som den tredje Juve-spiller lade sig udskifte med en skade.

De mange skader så ud til at ødelægge mesterholdets rytme, og Fiorentina lignede længe den mest sandsynlige vinder, hvis en sådan skulle findes.

Men heller ikke Viola kunne få bolden i nettet og så endte det hele med målløs pointdeling.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her