Juventus slog Cornelius og Atalanta ud af pokalen

Juventus var bundsolide over to kampe mod Atalanta i Coppa Italia-semifinalen. Andreas Cornelius fik den sidste halve time på banen for Atalanta

Det bliver Juventus, der er det første hold i finalen i dette års Coppa Italia. Det står klart, efter Juventus vandt returkampen med 1-0 over Andreas Cornelius og Atalanta. Dermed vinder de sammenlagt 2-0. Andreas Cornelius fik i dagens opgør den sidste halve time på banen, da han blev indskiftet i stedet for Josip Ilicic.

Atalanta skulle jagte efter at have tabt det første opgør på hjemmebane, og de var også længe med i kampen. Efter en times spil ramte Papu Gomez faktisk stolpen på en vild afslutning. Han fangede Gianluigi Buffon langt ude af sit mål, og chippede bolden fra 35 meter. Uheldigt for den argentinske dribler, der må siges at have en stor andel i, at Atalanta ikke skal spille cupfinale i Rom. I den første kamp brændte han nemlig straffe.

Cristiano Ronaldo beroliger Juventus-fansene: Alder er bare et tal

Cristiano Ronaldo fortæller, at han ikke har planer om at gå på pension bare fordi, at han når en bestem alder

Med et kvarter igen lukkede Juventus så opgøret med kampens enlige mål, som Miralem Pjanic scorede på et straffe, som Gianluca Mancini begik. Det blev også kampens eneste.

Dermed skal Cornelius og Atalanta ikke spille cupfinale på Olimpico i Rom d. 9. maj. Det skal Juventus derimod, og de skal møde enten AC Milan eller Lazio. De spiller returopgør senere onsdag aften. Her endte den første kamp 0-0.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her