• Video

Kabongo fylder 22 – Se hans første interview som ‘Rising Star’ i Brøndby IF

Brondby IF vs OB Odense - Danish Superliga
Getty Images
Annonce

Joel Kabongo kan i dag fejre sin 22-års fødselsdag. Her kan du se eller gense indslaget med den dengang bare 15-årige stopper i Brøndby IF’s “Rising Star”-serie

Joel Kabongo var et af de største forsvarstalenter i dansk fodbold, da han for nogle år siden brød igennem for Brøndby IF og for det danske U21-landshold.

Udviklingen har dog været sat på standby grundet en skade, som han pådrog sig for snart et år siden i en kamp mod FC Midtjylland.

I dag fylder han så 22 år, og forhåbentligt er den unge forsvarsspiller at finde på græsbanerne igen inden alt for længe. Ikke desto mindre går det fremad med hastige skridt.

I 2014 lavede Brøndby IF serien “Rising Star”, hvor der var fokus på fremtidens talenter, og her fik de også taget en snak med Kabongo, der blandt andet fortalte om, at han fandt inspiration i Daniel Aggers spillestil.

“Jeg synes, at det er vigtigt, at jeg kan føre bolden frem ligesom alle de andre spillere. Jeg vil ikke være en forsvarsspiller, som bare bliver dernede,” fortæller Joel Kabongo og uddyber:

“Jeg har kigget rigtig meget på Daniel Agger, som er et af mine store idoler. Han er god til at føre bolden op og samtidig farlig foran mål. Lige fra starten tænkte jeg, at sådan vil jeg også gerne være.”

Du kan se hele indslaget her:

Også Rezan Corlu var med i serien tilbage i 2014, og du kan se hans indslag i videon herunder.