Kæmpe dansk selvtillid skal knække tyskerkompleks

Det danske U21-landshold er fyldt med selvtillid forud for mødet med Tyskland ved U21-EM

Det er tredje gang på stribe, Danmark har kvalificeret sig til U21-EM. Og det er tredje gang på stribe, Danmark er havnet i gruppe med Tyskland.

Historien tilsiger, at det bliver en svær opgave for Danmark, som både i 2015 og 2017 tabte med 0-3 mod de stærke grænsenaboer.

Men selvtilliden bobler på det danske hold.

“Vi har mange individuelt dygtige spillere, og vi går ind til kampen med en fornuftig portion selvtillid, for ellers kan man ikke spille op med de store hold,” siger forsvarsspilleren Jacob Rasmussen fra Empoli på pressemødet forud for kampen.

“Hvis vi rammer dagen, så kan vi spille op med de bedste,” slår han fast.

Landstræner Niels Frederiksen er glad for, at selvtilliden gennemsyrer truppen. Og det er med rette, mener han.

Adspurgt om hvorfor Danmark denne gang står med bedre chancer for at få point mod eller slå Tyskland i forhold til 2015 og 2017, er han meget klar i spyttet.

“Vi har simpelthen et bedre hold. Det er det bedste hold, vi har haft,” siger han.

Spørgsmål: Også i forhold til semifinaleholdet i 2015?

Frederiksen: Inter går efter et hurtigt mål

Brøndby-træneren føler, at finnerne vil gå hårdt efter et mål, der kan åbne kampen, og at danskeren skal sørge for, at det ikke sker

“Ja.”

Erfaringen er større

Holdet i 2015 havde som nogle af profilerne Pierre-Emile Højbjerg, der lå i udkanten af Bayern München-holdet dengang og Yussuf Poulsen i 2. Bundesliga for RB Leipzig.

Men Niels Frederiksen mener, at profilerne på det nuværende hold som Jacob Bruun Larsen, Philip Billing og Robert Skov er længere i karrieren, end en del af spillerne i 2015 var.

“Nogle af dem, som var de store navne dengang, og som har gjort det rigtig godt siden, var faktisk ikke på så høj en hylde kamperfaringsmæssigt, som nogle af gutterne her er. De har flere minutter på allerhøjeste hylde,” siger Niels Frederiksen.

2015-årgangen har leveret en masse af spillerne til det nuværende A-landshold. Pierre-Emile Højbjerg, Yussuf Poulsen, Jannik Vestergaard, Andreas Christensen, Riza Durmisi og Pione Sisto blandt andet.

Men det nuværende U21-landshold kommer til at sætte mindst samme aftryk i fremtiden ifølge Niels Frederiksen.

“Jeg tror, at denne årgang vil levere ligeså mange A-landsholdsspillere, som årgangen i 2015 gjorde. Vi har allerede fire af dem med her i truppen, og vores profiler spiller allerede på et rigtig højt niveau.”

Victor Nelsson, Philip Billing, Robert Skov og Jacob Bruun Larsen har alle været udtaget til A-landsholdet. De to sidstnævnte har også fået debut.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her