• Nyhed

Kæphøj superstjerne: Jeg er Zlatan Ibrahimovic, og jeg er kun lige kommet i gang!

Zlatan Ibrahimovic, AC Milan
Getty Images
Annonce

Svenske Zlatan Ibrahimovic er ved at komme op i alderen, men angriberen har ingen planer om at stoppe karrieren lige foreløbig

Det vakte opsigt, da Zlatan Ibrahimovic for et halvt års tid siden vendte tilbage til AC Milan og europæisk topfodbold. Når en stor stjerne først tager turen over Atlanterhavet til den amerikanske MLS-liga, så er tiden på fodboldens øverste hylde normalt et overstået kapital, men Zlatan har alle dage været noget helt for sig.

Nu udløber svenskerens kontrakt med AC Milan efter sæsonen er færdigspillet, men klubben har allerede meldt ud, at de gerne beholder den 38-årige angriber en sæson mere. Og Zlatan selv er vist heller ikke helt klar til at slutte endnu.

“Så I tror, at jeg er færdig. At min karriere snart er forbi. I kender mig ikke,” udtaler han nemlig i en video på sin Twitter-profil.

“Til alle jer har jeg kun et at sige: Jeg er ikke som jer, fordi jeg ikke er jer.”

“Jeg er Zlatan Ibrahimovic, og jeg er kun lige kommet i gang,” tilføjer ‘Ibra’.

Se hele videoen med flere af stjernens utroligt flotte mål i Twitter-opslaget herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.