• Betting

Kan Napoli ryste Barcelona?

Lionel Messi, FC Barcelona
Getty Images
Annonce

Napoli og FC Barcelona brager sammen tirsdag aften, og giver her en spilanalyse af opgøret

Efterårssæsonen forløb slet ikke, som Napoli havde forestillet sig inden sæsonstart, lige med undtagelse af i Champions League, hvor italienerne leverede flot mod eksempelvis Liverpool og der har været masser af fremgang at spore på det seneste, så selvtilliden skulle være til stede, når de tager imod Barcelona tirsdag aften på San Paolo

Utroligt nok er det første gang, Napoli og Barcelona møder hinanden i en europæisk turnering. Måske salig Diego Maradona ser med, hvor han så end er tirsdag aften, når to af hans tidligere klubber brager sammen? Napoli var bagud, men lykkedes med at besejre Brescia i deres Serie A-kamp i weekenden. Naturligvis er en kamp mod Barcelona en helt anden størrelse, men en sejr er altid god for moralen. Desværre for hjemmeholdet er de uden muskelbundtet Kalidou Koulibaly til denne første kamp.

Barcelona nåede op på fire sejre i træk i La Liga, da de komfortabelt bankede Eibar i noget, der mindede om en træningssession. Ikke mindst for Lionel Messi der lige nappede fire pinde til samlingen, ikke mindst assisteret af Martin Braithwaite. Sidstnævnte kan dog desværre ikke deltage i Champions League, og med Suarez fortsat skadet, hviler offensiven som vanligt på Messis skuldre. 

 

Napoli har vundet fem og ikke tabt nogle af deres seneste syv Champions League-kampe. Liverpool var blandt ofrene på San Paolo i denne sæson i efterårets gruppespil. Gattuso tropper scorede det første mål i ni af deres seneste 11 Champions League-kampe. Barca scorede mindst to mål i fire af deres seneste fem Champions League-kampe. Begge hold scorede i fire af Barcelonas seneste fem Champions League-kampe.

Napoli har vist klare tegn på fremgang i den seneste måned, hvor de blandt andet har slået Juventus i Serie A samt Inter og Lazio i Coppa Italia, hvilket er lig med sejre over ligaens top tre. Ikke helt dårligt gået og kan man udelukke en overraskelse på San Paolo? De var på tavlen i deres seneste 11 hjemmekampe i træk i Champions League, og det tror vi også, at de kommer i aften, men holder de Messi væk?  

Flere interessante tips