• Nyhed

Kaptajn Ramos kalder til kamp: Hjerne og hjerte i El Clásico

Sergio Ramos, Real Madrid
Getty Images
Annonce

Real Madrid tabte det hele på gulvet, da 1-0 blev til 1-2 mod Manchester City onsdag. Nu ser Sergio Ramos frem mod søndagens El Clásico

Det så ellers så godt ud et kvarter før tid for Real Madrid. Isco havde bragt dem foran mod Manchester City, og spanierne var på vej mod et glimrende udgangspunkt inden Champions League-returkampen på Etihad om tre uger.

Men så faldt det hele sammen på otte minutter. City scorede to mål og Sergio Ramos så rødt, og nu skal de mangedobbelte turneringsvindere bruge en helt særlig aften i England for at nå kvartfinalen.

I første omgang venter dog et mindst lige så vigtigt La Liga-opgør mod FC Barcelona på søndag, og anføreren kalder nu til kamp.

“Efter en meget hård aften, så ser jeg to muligheder: Vi kan tænke på gårsdagens nederlag eller arbejde for morgendagens sejr. Jeg vælger nummer to. Hjerne og hjerte i El Clásico,” skriver Sergio Ramos på sin Twitter-profil.

Storkampen mellem Real Madrid-FC Barcelona spilles på søndag kl. 21 på Santiago Bernabeu.