• Kamp

Kaptajn-Yussuf på tavlen da Leipzig nedsablede Mainz

Getty Images
Annonce

Yussuf Poulsen og RB Leipzig tog en stensikker sejr, da de søndag eftermiddag gæstede Opel Arena for at møde Mainz 05

Yussuf Poulsen var både at finde i startopstillingen og med anførerbåndet på armen i dagens kamp mod Mainz 05, som RB Leipzig satte sig på fra start.

Bare 10 minutter skulle der gå, før den evigt farlige angriber Timo Werner var på pletten og bragte hjemmeholdet på 1-0, da han uprovokeret dirigerede et indlæg fra kanten af det lille felt i kassen.

En håndfuld minutter senere fik Leipzig lidt af et chok, da Yussud Poulsen måtte behandles for en skadet ankel. Danskeren kom dog på benene igen, og ikke ret lang tid efter formåede han endda at bringe sit hold på 2-0, da han scorede på et hovedstød.

Med 10 minutter tilbage af første halvleg var Yussuf igen implementeret i et mål. Det skete, da han bevarede et stort overblik under et angreb og lagde bolden flot af til holdkammeraten Marcel Sabitzer, der bragede den op i krogen til 3-0, hvilket var resultatet ved pausen.

Dårligt nåede anden halvleg at blive sparket i gang, inden Die Roten Bullen igen slog til.

Efter et fantastisk opspil i venstre side var Werner endnu engang på pletten og scorede sit andet mål i kampen, som nu var afgjort, hvis ikke den allerede var det ved de 3-0.

Leipzig fortsatte det store pres ned mod Mainz selv efter 4-0 scoringen, men til trods for et hav af store chancer, skulle vi faktisk helt frem til det 75. minut, før de kom på tavlen igen. Selvfølgelig var det brandvarme Timo Werner, der scorede sit tredje mål i kampen og dermed kunne fuldende sit hattrick.

Til trods for at have haft chancerne til mere endte kampen 5-0, og dermed er Leipzig oppe på 51 point og en femteplads i ligaen, men med en kamp i hånden.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.