• Transfer

Karius eftertragtet blandt flere klubber

Loris Karius
Getty Images
Annonce

Loris Karius, som i denne sæson er udlejet til Besiktas, er ifølge belgiske medier interessant for både Anderlecht, Sporting CP og West Ham

26-årige Loris Karius har ikke spillet for Liverpool, siden han i Champions League-finalen mod Real Madrid i 2018 droppede fælt.

I de to seneste sæsoner har Karius været udlejet fra Liverpool til Besiktas i den tyrkiske Süper Lig, men her har den tyske keeper heller ikke imponeret. Der er derfor rygter om et permanent klubskifte.

Det belgiske medie Voetbal24 skrev torsdag, at den kriseramte storklub Anderlecht angiveligt skulle have udset sig Karius som ny ankermand mellem stængerne, men mediet har siden opdateret sin artikel.

Således melder man, at belgierne angiveligt får konkurrence af West Ham United og den portugisiske storklub Sporing CP. Mediet mener endvidere, at Karius kan erhverves for 37 millioner kroner.

I indeværende sæson har den tyske keeper spillet i alt 32 kampe for Besiktas. Her er det blevet til otte clean sheets.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.